Barn - forældre relation

Barn/forælder - spiller/træner

Også for barnet er det to meget forskellige relationer, der bliver blandet sammen. Barnet er vant til at blive støttet og bakket op af sine forældre og når far er træner kan det pludselig opleve far være på en helt anden måde, hvilket kan gøre barnet utrygt. Forælderen vil presse og måske råbe og kritisere både barnet selv og holdkammeraterne. Når der spilles kamp og et barn ikke spiller for heldigt kan de andre opleve deres forældre stå på sidelinien og bakke op, mens trænerens barn kan opleve at hans eller hendes forælder piller ham eller hende ud af kampen.

I spiller/træner-relationen vil spilleren være vant til, at træneren er en autoritet, der bestemmer. Dette kan adskille sig fra det nutidige familiemønster, hvor børnene i højere grad end tidligere bliver inddraget i opdragelse og får medbestemmelse. Det kan være forvirrende for barnet at opleve dette rolleskift.

En gren inden for psykologien kaldes for sportspsykologi, og inden for denne gren er der udviklet en model for, hvorledes forældre påvirker deres børns sportsudøvelse. En simplificeret udgave af denne model ser således ud:

Forældres værdier og overbevisninger
Forældres adfærd over for og sammen med barnet
Barnets værdier og overbevisninger
Barnets præstationer og adfærd

For eksempel kan forældre have værdier omkring, at det er vigtigt at dyrke sport og en opfat-telse af, at deres barn har potentiale for at blive en dygtig spiller. Disse værdier og forventninger vil påvirke deres adfærd, i og med at de vil vise barnet at de dyrker sport og de vil foreslå at barnet kommer til at spille håndbold. Dette vil smitte af på barnets værdier og overbevisninger, og det vil igen påvirke adfærden, så barnet vil spille håndbold.

Der er noget forskning der indikerer, at hvis forældre har nogle moderate forventninger til barnets sportspræstationer vil det påvirke barnet positivt, således at barnet vil klare sig godt i sport og finde glæde ved det. Men har forældrene nogle overdrevne høje forventninger og et stort fokus på at klare sig godt, vil barnet ikke klare sig særlig godt og vil blive stresset og opleve angst.

Det der også er rigtig interessant er, at forskning også tyder på, at det ikke er forældrenes egne oplevelse af deres værdier og forventninger, der har betydning, men det er barnets opfattelse af, hvilken værdi forældrene lægger i det og barnets opfattelse af, hvilke forventninger forældrene har, der påvirker barnets adfærd.

Når et barns forældre er træner i klubben, vil det måske give barnet en fornemmelse af, at sporten betyder rigtig meget for barnets forældre. Måske er der for barnet også andre indikatorer herpå, for eksempel at forælderen selv dyrker meget sport og at forælderen i høj grad bakker barnet op i at skulle gå til håndbold.

Det kan altså medføre, at barnet ikke bryder sig om at dyrke denne sport og barnet kan føle sig stresset og blive angst – måske for ikke at kunne leve op til de forventninger det oplever af forælderen har. Det kan være svært for forælderen at forstå, fordi han ikke synes, at han har for store forventninger og forsøger at vise barnet dette. Men det er vigtigt at huske, at barnet oplever det som det oplever. Så altså kan det at forælderen er træner være medvirkende til at lægge et pres på barnet, som kan blive stresset og angst.